---
title: "Aars Fjernvarme indgår i fælles erstatningssag om juridisk rådgivning"
date: "2026-07-27"
created: "2026-07-27"
---

[Hjem](https://aarsfjv.dk/)

                    [Nyheder](https://aarsfjv.dk/nyheder)

                [Aars Fjernvarme indgår i fælles erstatningssag om juridisk rådgivning](https://aarsfjv.dk/nyheder/aars-fjernvarme-indgaar-i-faelles-erstatningssag-om-juridisk-raadgivning)

# Aars Fjernvarme indgår i fælles erstatningssag om juridisk rådgivning

*Aars Fjernvarme er blandt de fjernvarmeselskaber, der efter dommen i sagen om Effekthandel har valgt at rejse erstatningskrav mod HortenDahl Advokatpartnerskab, tidligere Dahl Advokater, samt advokat Thomas Grønkær.*

*Sagen udspringer af fjernvarmeselskabernes deltagelse i Effekthandel, hvor en række værker samarbejdede om bud og priser på auktioner om el reserver. Sø- og Handelsretten har vurderet, at koordineringen var ulovlig, og de involverede fjernvarmeselskaber er blevet pålagt bøder.*

*Aars Fjernvarme og de øvrige involverede værker handlede på baggrund af en forståelse af, at modellen kunne anvendes inden for lovens rammer. Denne forståelse tog afsæt i et advokatnotat fra Dahl Advokater, som vurderede, at koordineringen kunne ske lovligt.*

*Retten har i dommen også forholdt sig til, at værkerne handlede i en vildfarelse om lovligheden. Advokatnotatet udgjorde dermed et centralt grundlag for værkernes deltagelse i modellen.*

*På den baggrund har Aars Fjernvarme sammen med de øvrige involverede fjernvarmeselskaber valgt at rejse et fælles erstatningskrav mod rådgiverne bag notatet for de bøder og omkostninger, som sagen har medført.*
